Politur til aluminium og chrom
Ordre nr. | Indhold | Pris |
Alu-Magic | 250 ml til Aluminium | 119,- |
Chrome-Magic | 250 ml til Chrom | 119,- |
Alu-Magic og Chrome-Magic er produkter der lover at det kan give chrom effekt på selv ubehandlet aluminium. Det skulle komme an på en prøve. Et ubehandlet Nimbus bundkar blev smurt ind i Alu-Magic. Ifølge brugsanvisningen skal man anvende en bomuldsklud, og indsmørre i cirklende bevægelser indtil kluden bliver sort. Man kan straks mærke, at der er et effektivt slibemiddel i Alu-Magic og man kan se at det kommer ind i de små revner og ridser der er i gammelt aluminium. Som et resultat deraf bliver kluden omgående meget sort, men slibemidlet i polituren forbliver virksom alligevel. Når man har indgnedet et passende område, skal der poleres efter med en ren bomuldsklud. Resultatet udebliver ikke, og det svarer nøjagtigt til hvad der står bag på dåsen. Chrom effekten udebliver ikke, og skulle en behandling ikke være nok kan man gentage processen. Efter poleringen havde jeg bundkaret til at stå udenfor i adskillige dage, og på trods af regn og dug var der ingen iltning (Oxidation) at spore. Alu godset bevarede sin glans uforandret på trods af regnen. På rustfrit stål og kobber er virkningen den samme.