Gode råd om dit dæk


Der er 3 hoved trusler mod dit dæk: Fysisk - Miljø - Mennesket

Fysiske trusler

- Ældning (ikke alder, men ældnings processen, se længere nede i teksten)
- Dårlig opbevaring
- Slidtage og skader (Punkteringer - Revner - Brud på Carcass - Klumper af gummi der rives af)

 

Miljø trusler

- Ekstreme temperaturer
- Fugt
- Ozon
- Opløsnings midler og olier
- Brændstof
- Kemikalier

 

Menneskelige trusler

- Glemmer at tjekke dækket jævnligt for slidtage og skader
- Glemmer at holde øje med dæktrykket
- Genbruger et dæk der har været punkteret eller kørt længe med for lavt dæktryk
- Ignorerer når cyklen giver tegn, Lavt dæktryk, vibrationer, mærkelige lyde osv.
- Glemmer at tjekke dækket efter kørsel på voldsomt underlag
- Har en agressiv kørestil (hård accelleration og nedbremsning)
- Bruger forskellige dæk mærker og typer for og bag
- Glemmer at skifte ventilen ved dæksifte (TL dæk)
- Midlertidige reparationer bliver permanente
- Opbevarer ikke sine dæk korrekt


Alle gummi compounds har et temperatur område hvor de fungerer bedst.
Men det kan også blive for koldt for dækket. Når gummi compounden bliver for kold
mister den sin elasticitet og bliver "skør". Det kan være så lavt som -55°C for nogle gummi compounds.
Det kaldes for dækkets "brydnings punkt".
Der findes også et øvre temperatur punkt, hvor gummiet bliver klistret og begynder at smelte.
Dette punkt er som regel over 200°C.

Hovedparten af michelins dæk fungerer indenfor disse temperatur grænser uden større ændringer.

Race- og hypersports dæk fungerer ved ret høje temperaturer, fordi der kræves ret meget greb af disse dæk.
Konsekvensen er at disse typer dæk har en gummi compound hvor "brydnings punktet" ligger omkring 0°C


Opbevaring

Det bedste sted at opbevare dine dæk er i et rum der er tørt og køligt, med en naturlig ventilation
så du undgår kondens. Dækkene skal beskyttes mod UV-lys, så sørg for at dækkene ikke udsættes
for direkte sollys (gælder også kunstigt UV-lys).
Temperaturen bør altid være under 35°C, hvor du opbevarer dine dæk. Undgå direkte kontakt
med radiatorer og varmerør. Aldrig opbevare dine dæk sammen med: Opløsnings midler, Olier,
brændbare væsker og kemikalier.
Ved kort tids opbevaring må du godt stable dine dæk, men så snakker vi opbevaring under en måned.
Stakken bør ikke være højere end 1,20m.
Ved længere tids opbevaring, skal dækkene stå op på hylder, minimum 10 cm over gulvet. Sørg for
at rotere dækkene en gang om måneden for at undgå deformation.


Alder

Når vi snakker dæk er der stor forskel på et dæks alder og et dæks ældning. Hvordan et dæk ældes
hænger udelukkende sammen med hvordan det opbevares og bruges.
Et dæk der er 5-6 år gammelt og er blevet opbevaret korrekt, vil fungere nøjagtig lige så godt som
et dæk der kun er 1 måned gammelt.
Generelt siger vi fra Michelin at et dæk først ældes når du begynder at bruge det. Retningslinjerne er:
Hvis dit dæk ikke er slidt op men er blevet brugt i 5 år, skal det herefter tjekkes af en professionel min
hvert år. Er dækket blevet brugt i 10 år anbefaler vi at det udskiftes.